Wegovy behandling mhp. vægttab

Medicinsk behandling med Wegovy kan og bør ikke stå alene. Dette fastholder vi i klinikken, og vi udskriver derfor ikke medicin uden tilknytning til sundhedscenter eller tilsvarende. Det er livsstilsændringerne, der gør kroppen sund, ikke vægttabet.

Der er ikke tilskud til Wegovy og prisen er omkring 1400 kr. pr måned for den laveste dosis og 2400 kr. pr måned for den højeste dosis.

De nuværende oplysninger, der haves om Wegovy, tyder på, at medicinen skal tages resten af livet. Når behandlingen stoppes, tages vægten på igen.

De nuværende anbefalinger er, at man forsøger relevante livsstilstiltag med sund kost og motion konsekvent i 3-6 mdr. og såfremt der ikke opnås et forventeligt vægttab, kan man herefter overveje Wegovy sammen med de tiltag, der allerede er i gang.

Du er velkommen til at bestille en tid ved vores sygeplejersker mhp. henvisning til kommunens sundhedscenter og en snak om dine mål for vægttab.