I forbindelse med erhvervelse eller fornyelse af kørekort skal der udfærdiges en lægeattest. Dette er ikke dækket af Den offentlige Sygesikring, og der opkræves derfor et gebyr på 600 kr. som betales kontant eller med Dankort.
Bruger du briller eller kontaktlinser når du kører bil, skal dit syn testes både med og uden. Husk at medbringe dem ved undersøgelsen.
Tidsbestilling kan foretages ved telefonisk henvendelse eller via hjemmesiden. Det er vores sygeplejersker der foretager undersøgelsen (dog læge i tilfælde af at du lider af en kronisk sygdom, som du får medicinsk behandling for).
Privat/erhvervskørekort
Inden du bestiller tid til kørekortattest, bedes du på forhånd udfylde attestens første side ved at logge ind på borger.dk med MitID. Vi får automatisk den udfyldte side ind i din journal.
Chaufførkørekort
Du skal på forhånd udfylde attestens første side ved at logge ind på Færdselsstyrelsens hjemmeside med MitID. Vi får automatisk den udfyldte side ind i din journal.
